Salvador Dalís overskæg var et manifest: to slanke spidser trænet næsten lodret, "antenner til at modtage kunst" med hans egne ord. Stilen holder selve overskægget smalt og lægger al sin ambition i de voksede spidser, der klatrer forbi næseborene op mod kindbenene. Det er den mindst praktiske stil på denne side og den, der starter flest samtaler. Ingen bærer en Dalí ved et tilfælde.
Hvem klæder den?
Et kunstværk til fine, kantede ansigter. Det gør intet for at korrigere proportioner og alt for at annoncere en personlighed.
Sådan plejer du den
Kraftig voks hver morgen, spidserne bygget op fra bunden hver dag, og kanterne barberet rene. En rutine af spejl og tålmodighed.
